Velkommen til mit grønne univers!
Jeg kommer med glæde på havebesøg og dækker hele Sjælland. Som gæv jyde har jeg siden 2008 hjulpet haveejere på Sjælland med at skabe inspirerende haver fyldt med liv og haveglæde. Mine haver er kendetegnet ved at være hyggelige at være i og nemme at passe. Og er du, som jeg, optaget af mere biodiversitet og liv i haven, kan jeg tilbyde masser af viden og inspiration om hvordan du tiltrækker dyrelivet og ønsker flere hjemmehørende planter.
Med en baggrund som Hortonom / Landskabsarkitekt og en stor kærlighed til alt det grønne, står jeg klar til at hjælpe dig med at realisere din drømmehave i din have i byen eller ude på din ejendom på Sjælland.
I min rolle som havearkitekt hos Grønne Glimt kan jeg tilbyde at hjælpe dig med at forvandle din have eller forhave til en rar grøn plet, som er hyggelig og nem at passe.
En haveplan er basis for en vellykket haveforvandling. Denne plan er ikke kun et visuelt værktøj, men også en detaljeret guide, der omfatter alt fra valg af planter og placering til stier, terrassebelægning, mere biodiversitet, flagstang, og måske en dam eller et regnbed? Hver haveplan jeg laver, er personlig og skræddersyet til at møde dine specifikke ønsker og behov, samtidig med at jeg sørger for tilpasning til boligens stil, det omkringliggende miljø, jord - og vindforhold.
Drømmer du om fuglenes kvidren og summende insekter, hjemmehørende planter, at udnytte dit regnvand, permakultur eller bæredygtigt design? Din have er din chance for at række naturen en hånd. Uanset om du vil have en minimalistisk have, en have med plads til fodbold og grillfest eller et roligt frirum, kan jeg give dig masser af løsninger og inspiration til en mere naturnær have. Med en haveplan kan jeg hjælpe dig til en mere inspirerende have med plads til både dyr og mennesker.
Tak for din henvendelse.
Jeg vender tilbage til dig så snart som muligt.
Ups, der opstod en fejl ved afsendelse af din besked.
Prøv venligst igen senere.
Hvis du ønsker at lave en forespørgsel eller har generelle spørgsmål.
Jeg bringer liv og glæde til haver, hos private og virksomheder, store som små. Alle fortjener at få mere ud af deres have.
Grønne Glimt |