Hvornår sår man græs?

Det bedste tidspunkt du kan etablere græsplæne på er i august-september, da jorden er godt varm, hvilket sikrer en fornuftig spiring. Du kan naturligvis også så græs fra maj, hvis jordtemperaturen er mindst 10 grader, men det giver ikke så sikker en etablering pga temperaturvariation.

Hvordan anlægger du en ny græsplæne? 

En god forberedelse er vejen til succes. Hvis du skal anlægge en ny have på en byggegrund, vil jorden ofte være hård og sammenpresset efter entreprenørmaskiner, der har kørt på den under byggeriet. Det kaldes også, at jorden har traktose. På sådan en jord vil græsfrø have svært ved at spire, fordi der ikke er tilstrækkeligt med vand og luft i jorden. Græsrødderne vil også have svært ved at trænge igennem den hårde jord. Men også i en ældre have, hvor du ønsker at anlægge en ny græsplæne eller udskifte en gammel, er det nødvendigt at forberede jorden grundigt, før du sår nyt græs. 

Hvis du følger disse 6 trin, er du næsten sikker på at få et vellykket resultat: 

1. Fræs/grub først jorden igennem, så den bliver løs og luftig.
2. Giv jorden et nyt lag muld blandet med grus og kompost, og bland det godt med det øverste jordlag. 
3. Ret jorden af, så den bliver plan, og riv den grundigt igennem. 
4. Spred en passende mængde græsfrø jævnt over hele arealet. 
5. Riv jorden igennem igen, så frøene blandes med jorden. 
6. Troml jorden, så den bliver fast, og frøene får god jordkontakt. 

1. Fræsning/grubning af jorden 

Første skridt i jordforbedringen er en såkaldt grubning, hvor jorden gennemgraves i en dybde på mindst 20 cm og vendes, så den bliver løs og luftig. Hvis jorden har traktose, skal den løsnes helt ned i en dybde på 70-80 cm for at sikre, at regnvandet kan drænes væk. Hvis jorden i haven er tung lerjord, er det en god idé at fræse jorden om efteråret og lade den ligge brak om vinteren. Når jorden fryser, vil det hjælpe med at løsne den, så den bliver lettere at arbejde med næste forår. 

2. og 3. Jordforbedring og klargøring

Hvis jorden er dårlig og uden muld, er det en god idé at blande det øverste lag jord med ny muldjord, kompost og grus. Brug en fræser, en greb eller en kultivator til at blande jorden. Gruset fungerer som dræn, så vandet hurtigere kan ledes væk, og græsset får bedre vækstbetingelser. Især lerjord har godt af at blive blandet med grus. Herefter skal jorden rettes af, så den nye græsplæne bliver fin og plan. For at få plænen helt plan kan du evt. spænde snore ud, så du har noget at sigte efter. Sørg for, at plænen har et fald, så regnvand vil løbe væk fra huset. Fyld huller med jord og ret forhøjninger og buler i jorden ud. Brug en rive til at jævne jorden ud med. Når jorden er jævn, kan du foretage den sidste afretning ved hjælp af en lang metalstige, som du trækker hen over jorden. Når jorden ligger helt plan, skal du rive den grundigt igennem, så du fjerner sten, rodrester og mindre grene. En god tommelfingerregel er, at jorden skal ligne brødkrummer. Nu er jorden klar til at bliver sået til med græsfrø. 

4.  Hvordan sår du græs? 

Når du sår græsfrøene, gælder det om at fordele dem i et jævnt lag. Du kan inddele området i firkanter ved hjælp af snore, så det bliver lettere at fordele græsfrøene jævnt over hele arealet. Du skal regne med et forbrug på ca. 3 kg græsfrø til 100 kvadratmeter. 

5. og 6. Jordkontakt

Når du har spredt græsfrøene på arealet, skal jorden rives let igennem, så frøene bliver blandet med det øverste jordlag. Til sidst tromles jorden med en havetromle, som gør, at frøene får god kontakt med jorden. Jorden bliver også mere jævn og fast at køre på, så du ikke pløjer den op, første gang du slår græsset med plæneklipperen. 

Hvornår vil min nye græsplæne spire?

Du skal ikke vande frøene, lige efter at de er sået, for så risikerer du, at de flyder væk med vandet, Hvis jorden er tør, skal du vande den et par dage, før du sår, så vandet kan nå at trække væk fra jordoverfladen. Det tager normalt mellem en og fire uger, før man ser de første grønne spirer, hvis temperaturen ellers er rigtig, og græsset får tilpas med vand. Ellers kan det tage endnu længere tid. Vand derfor blandingen godt de første par uger, hvis ikke vejret klarer det selv. Når først græsset er spiret, går det som regel hurtigt, og inden du får set dig om, har du en grøn græsplæne. 

Hvornår kan du slå den nye græsplæne første gang? 

Det er vigtigt at give den nye græsplæne ro, så den kan etablere et godt rodnet. Derfor bør du først slå græsset, når det er mindst 8 cm langt. Første gang skal græsset kun klippes ned til omkring 4-5 cm. Når du har slået græsset første gang, kan du så småt begynde at tage plænen i brug. Men vent med at bruge plænen til voldsom leg og boldspil, til græsset er blevet mere robust efter et par måneder.

Hvilke græsfrø bør jeg bruge?

Jeg bliver ofte spurgt om hvilken type græsfrø, jeg vil anbefale. Villa blanding er all round til de fleste plæner, og sorterne er velafprøvede, kraftige og robuste. 

Har du brug for en “her og nu græsplæne”, er rullegræs en kostbar, men brugbar løsning. Forberedelserne er identiske med de 3 første af de 6 trin, jeg opremsede før. Efter udlægningen er vanding dagligt (med mindre vejret klarer det selv) nødvendigt de følgende 8-14 dage. Du kan begynde at slå græs efter ca 1 uges tid. 

Er du typen, der hurtig bliver træt af at slå græs, kan du måske nyde godt af at købe frø til en langsomtvoksende græsplæne. Hvis du også undlader at gøde græsplænen og river det afklippede græs væk, så udpiner du langsomt græsset og giver plads til vilde urter. Dermed får du mindre græs og slipper for at slå det så ofte.

Skal man gøde sin nye græsplæne?

Jeg har aldrig gødet min græsplæne, og jeg har altså haft mange i mit haveliv. Hvis der er noget i en have, der er arbejdskrævende, så er det at slå græs. Jo mere du gøder, jo bedre vokser det, og jo mere skal du bruge tid på at slå det. Der er altså noget helt skørt i at først bruge tid og penge på at anlægge og gøde sin græsplæne, hvorefter man bruger en masse tid på at slå den ned igen. og igen. og igen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker vilde urter og mos i græsplænerne, da plænerne bliver langt mere interessante både for dyr og mennesker. Nu hvor vejrliget i Danmark bliver mere ekstremt med tørkeperioder, er det en vigtig bonus, at en vild græsplæne er langt mere robust end end trimmet. Den visner ikke ned til en gold ørken som en trimmet græsplæne, da blandingen af vilde urter og højere græsser i græsplænen gør den mere tørkeresistent. Har du en langhåret græsplæne, holder den også meget bedre på vandet end en trimmet.

Vild græsplæne er en nem græsplæne

Vi vil væk fra de friserede og trimmede græsplæner. der ligger som grønne ørkener, og i stedet ønsker vi os blomstrende og varierede græsplæner, der giver oplevelser og variation. 

Klippet - uklippet plæne

Du kan sagtens beholde den trimmede græsplæne til ungernes leg og solbadning, men indskrænk og formgiv den. Lad til gengæld resten stå bevidst uklippet og højt, måske med stier, der inviterer til en lille gåtur. Det giver en vild græsplæne en klar struktur, så det ikke ser ud som om, du bare har glemt at slå græs!

Det høje græs slår du efter behov - måske 2-3 gange i løbet af sæsonen. Det afklippede høje græs skal samles ind og fjernes, så jordbunden forbliver så næringsfattig som mulig. Vilde urter kan med tiden etablere sig helt naturligt.

Udså vilde urter

Hvis du starter på en ny vild græsplæne med vilde urter, så tag at fjerne græstørven helt, dvs. de øverste 10cm og hæld sand i istedet. Hvis der i forvejen er næringsfattigt, kan det være nok bare at vende græstørven om, og dermed give frøplanterne et forspring over græsset.

Følg anvisningen på frøposen med vilde urter om, hvor mange frø du skal sprede. Dæk forsigtigt frøene til ved at rive jorden først den ene retning, og derefter den modsatte, og vand blandingen godt de første par uger, hvis ikke vejret klarer det selv.

Græsset skal kun slås 2 gange om året, og det afklippede skal samles ind og fjernes, så jordbunden forbliver så næringsfattig som mulig. Slå det første gang i marts, før blomstringen rigtig går i gang, for at give lys og varme til jordbunden så de bredbladede urter kan komme i gang. Er området lille, kan man også komme langt med at rykke op med håndkraft. Lad altid noget stå fx op ad stammer og omkring sten, som insekter og andre kan skjule sig i. Slå så igen sidst på sommeren, og lad afklippet ligge og tørre ud, så evt. frø kan få lov at falde til jorden, inden du fjerner det. Slå det i forskellige mønstre, som beskrevet ovenfor.