Her vil jeg slå et slag for et bæredygtigt alternativ til den klassiske prydhave. Du kan sagtens have et rigt dyre- og planteliv, uden at haven behøver at ligne den vildeste natur... Det vigtigste er mangfoldighed i enhver forstand: Lys og skygge, tør, varm jord og fugtige vandhuller, insektvenlige planter og stedsegrønne buske, planter med frø og bær, uforstyrrede redepladser og bosteder til insekter og smådyr. Og så skal man helst ikke være for pertentlig med oprydningen i alle hjørner. Med disse enkle forholdsregler får man masser af liv i haven.
Så gør det dig godt at være i naturen, er det oplagt at invitere den ind i din have. Lav havens design simpelt og vælg nemme og robuste planter, så havearbejdet bliver så let og overkommeligt som muligt. Indret haven med hyggelige kroge, hvor du kan sidde alene i stilhed og lade tankerne fare eller nyde en kop kaffe i dit eget selskab og kun lade dig forstyrre af havens liv.
Den vilde have er en inspirerende oase med plads til både dyr og mennesker. Vores hjerne elsker natur og haver, dokumenterer videnskaben. Natur og grønne omgivelser har en positiv betydning for vores helbred og humør.
Tænk derfor altid haven som et sted, hvor du går ud for slappe af og lade op. Og sænker du skuldrene og lukker op for dine sanser, kan haven rumme et væld af umiddelbare oplevelser.
En mælkebøtte i blomst er fuld af farve og duft, har du krydderurter i haven, kan du gnide dem mellem fingrene og nyde deres duft eller smage på dem. Lyt til fuglenes sang og kig efter, hvor mon fuglene gemmer sig henne? Er det i tjørnens tætte vækst, eller mæsker de sig i solbærrene? Er der planter i haven, der stikker? Hvilke dyr kan du se i kvashegnet og på en træstub? Træd på den bløde mos med de bare tæer… Og hvad er den dejligste eller mest særprægede duft i haven? Hvor mon alle bænkebiderne gemmer sig? Hvilke blade føles bløde eller ru? Læg mærke til sommerfuglene, der kommer og drikker vand fra fuglebadet… Prøv at lytte til lyden fra bambus, der svajer i vinden…Forestil dig at ligge i græsset på en sommerdag og lytte til summende bier og puslende pindsvin….
Mangfoldighed og biodiversitet udfoldes i såvel planter som i forskellige former for ly og læ og er så beroligende og livgivende for os at være i. At du i tilgift får en have, der trives i det danske sommervejr med de ekstremer, der med klimaforandringer er ved at indfinde sig, er jo en ekstra gevinst.
Der er altså ikke noget om, at man skal vælge en bestemt havestil for at få en vildere have. Mange vilde planter er også smukke i haven, og du kan sagtens dyrke dem i staudebedet. Du kan plante dagpragtstjerner sammen med hosta, du kan lave en hyggekrog belagt med marksten, hvor mos eller krybende timian får lov at vokse mellem stenene eller du kan bruge brændestakke som hegn. Så det er bare om at lege naturen ind, hvor det overhovedet kan passe i netop din egen have.
Hvis du er nybegynder i at invitere mere natur i din have, vil jeg anbefale at begynde med en mindre del. Skab en klar struktur og anlæg et haverum eller et delelement ad gangen, så projektet bliver overkommeligt.
Tegn en plan over dit vilde haverum og tænk på at indrette det efter forholdene. Det kan være forhold som mængden af lys og skygge, næringen i jorden og mængden af fugt og vand. Se rundt i landskabet og lån lidt herfra som inspiration: Bor du nær en strand, en skov eller en eng? Lav nicher i dit vilde haverum, som fremmer forskellige slags levesteder. Saml frø af vilde blomster og så dem ud, og plant robuste planter, der passer til jordbundsforholdene.
Haven er blevet et fristed, et sted, hvor du kan være offline og gå tilbage til det simple liv. Havearbejde er faktisk god terapi efter en stresset hverdag. Her kan du finde konkret mening og et tydeligt formål med havearbejdet. Har du været smart og ikke slået et for stort brød op ved at indrette en nem have, synes målet også overkommeligt, hvilket er godt for motivationen. Der er heller ikke noget mere givende, end at du også rent faktisk kan se resultater af dit arbejde med det samme. Det er mere end mange af os kan sige om en hel dag foran computeren!
Lad os sprænge rammerne for, hvad der er smukt og grimt, og skabe en ny haveæstetik, hvor arkitektoniske eksperimenter, vildskab og praktiske nytteidéer med naturens materialer bydes velkommen. Hylde det poetiske i det vilde og det smukke i naturen og omdøbe ukrudt til vilde planter. Droppe nyttedyr og skadedyr betegnelsen og lade dem være insekter som en del af biodiversiteten. Bierne vil som dine flittige hjælpere bestøve bær og frugttræer, mejserne vil spise frø i dine træer, snegle, bladlus og larver giver føde til fugleunger. Frøer og pindsvin fortærer snegle i dit jordbærbed, stære æder stankelben og gåsebillers larver i græsplænen og mariehøns, svirrefluer og snyltehvepse vil smovse bladlus i roserne.
Jeg håber, at vi kan komme til et punkt, hvor det ikke handler om nytte, men om at se værdien i naturen i sig selv. Naturen tilbyder oplevelser og ro hver eneste dag. Jeg tror, at vi alle vil blive gladere og mindre stressede, når vi byder naturen velkommen indenfor i vores haver.
Vi vil væk fra pæne golfplæner. der ligger som grønne ørkener uden liv, og som golde gule ørkener, når tørkeperioder rammer. Når du lader en del af græsplænen vokse til højt græs, bliver udtrykket sjovere og varieret, den bliver mere robust overfor tørke og giver skjul til et hav af insekter.
Behold en del af den trimmede græsplæne til ungernes leg og solbadning, men indskrænk og formgiv den som en cirkel eller firkant. Lad til gengæld resten stå bevidst uklippet og højt med klippede stier. Hermed får den vilde græsplæne en klar struktur, så det ikke ser ud som om, du bare har glemt at slå græs!
Det høje græs slås ned et par gange om året for at skabe lys og luft til de små urter, som, du vil opdage, lever mellem græsset, og afklippet skal fjernes for ikke at tilføje ny næring til jorden. Slå det tidligt på foråret, før blomstringen rigtig går i gang, og slå så igen sidst på sommeren, og lad afklippet ligge og tørre ud, så evt. frø kan få lov at falde til jorden, inden du fjerner det. Når du har flere vilde planter i din græsplæne, bliver den smukkere, mere robust overfor tørke og giver føde og skjul til et hav af insekter.
Hvis du ønsker at så vilde urter i et stykke af din græsplæne, så tag at fjerne græstørven helt, dvs. de øverste 10cm og hæld sand i i stedet. Hvis der i forvejen er næringsfattigt, kan det være nok bare at vende græstørven om, og dermed give frøplanterne et forspring over græsset. Sørg for, at jorden, du sår i, er gennemrevet for jordklumper og sten, så der opnås en fin og porøs struktur, det gør det lettere for frøene at spire. Det bedste tidspunkt for etableringen af vilde urter er fra august til september. Her har jorden en god temperatur, og der er en god fugtighed.
Følg anvisningen på frøposen med vilde urter om, hvor mange frø du skal sprede. Dæk forsigtigt frøene til ved at rive jorden først den ene retning, og derefter den modsatte, og vand blandingen godt de første par uger, hvis ikke vejret klarer det selv.
Vedligehold af stykket sker ved 1-2 årlige klipninger. Det bedste tidspunkt er i perioden fra slutningen af juli til midten af august, og igen i oktober. Klip stykket ned til 10 cm, og lad afklippet ligge i en uges tid, inden du fjerner det. Det giver frøene fra de afklippede blomster mulighed for at efterså sig selv.
Jeg bringer liv og glæde til haver, hos private og virksomheder, store som små. Alle fortjener at få mere ud af deres have.
Grønne Glimt |